Sådan takler du vanskelige problemer!

I min konsulentpraksis møder jeg ofte mennesker og organisationer, når de står i vanskelige situationer og har mistet deres handlekraft i forhold til den problematik, de står med. Deres problem synes uløseligt.
Hos mange er håbet, at én konsultation vil kunne få dem til at finde den krystalklare løsning på, hvad der er det rigtige at gøre. Dem må jeg ofte skuffe.

Når vi oplever store og vanskelige problemer i vores organisatoriske liv, er det ofte, fordi ”løsningen” ikke er inden for syne. Den ligger så at sige uden for vores horisont. Det er dér, hvor vores almindelige praksis ikke slår til, og de strategier, vi normalt baserer vores problemløsning på, kommer til kort. Det kan ske for det enkelte individ, en gruppe eller en hel organisation.

Så hvad gør du eller din organisation? Èn måde at angribe det på er at blive god til at reflektere over egne erfaringer og herigennem forstå ens handlinger og få øje på nye muligheder. Nedenfor følger 3 konkrete skridt til vejen derhen:

  1. Undersøg og styrk forståelsen af egne handlingerNår du undersøger dine erfaringer og handlinger, har du ikke blot mulighed for at få foldet din forståelse af problemet ud og få øje på den tilgang, du har haft til at løse problemet indtil nu. Du har også mulighed for at blive bevidst om de normer og antagelser, der har styret dine handlinger, og hvilke normer og antagelser, de evt. støder sammen med i din organisation og øvrige omverden, eller hvad der udfordrer dem. Du får dermed et andet udsigtspunkt at handle ud fra.
  2. Reflekter sammen med andre 

    At forstå egne normer og antagelser og begynde at handle anderledes kan lyde nemt. Men da normer og antagelser er noget, der har været med til at skabe os gennem hele vores liv, opfattes de som ”naturlige” for os. Det samme gør de ”mulige” og ”umulige” handlinger, der er styret af dem. Vi kan med andre ord kun forvente at nå et vist stykke i vores individuelle refleksion.Mange af os vil formodentlig kende til situationen, hvor det først i mødet med andre (som er forskellige fra mig), bliver tydeligt for mig, hvad jeg selv gør, tror på og står for. Derfor er refleksionen sammen med andre vigtig for at få øje på, at der findes andre tilgange, som er baseret på andre normer og antagelser. Dette kan inspirere til selv at eksperimentere med en ny praksis. Samtidig giver det mulighed for at komme ”endnu højere op i helikopteren” og forholde sig til de større organisatoriske og samfundsmæssige konstruktioner, som vi er under indflydelse af – og evt. styret og begrænset af. Hermed bliver vi stand til at se os selv som handlekraftige og evt. ”forandringsskabende” i en større kontekst.

  3. EksperimenterVores antagelser ”sidder godt fast”, og det kan kræve en del mentalt arbejde at få øje på dem, forholde sig til dem og evt. handle på baggrund af dem, eller måske ændre dem. Derfor har de samme problemer det også med at dukke op igen og igen, hvis vi ikke får arbejdet tilstrækkeligt med dem. Frem for at ville ”ændre på alt på en gang”, kan der derfor være bedre ræson i at eksperimentere med at ændre på udvalgte praksisser eller bevæge os væk fra den kontekst, vi befinder os i.

    I nogle situationer kan vores normer og antagelser være nogle, vi har lyst til at løse op for, i andre tilfælde kan det være, at den kontekst, vi er i, virker begrænsende for, at vi kan ”få lov til” at leve i overensstemmelse med, hvad vi ser som vigtigt og rigtigt for os selv som mennesker. Derfor må vi først undersøge, hvad den kontekst vi er i, gør os til: Hvad synes jeg om det, jeg skaber og bliver skabt som? Hvad kan jeg eksperimentere med at gøre, som gør mig/omgivelserne til noget andet? Hvad vil det kræve af mig? Osv.

Når vi står i en vanskelig – uløselig – situation, er det derfor ikke kun en enkelt samtale, der skal til. Det kræver samtaler med ”mig selv” og med andre med udgangspunkt i handlinger og erfaringer. Til gengæld kan vi opnå at få et udvidet handlespektrum og at få foden under grundlæggende problemer i vores organisatoriske liv.

Skriv en kommentar