
VI STÅR FOR
Den enkelte skal trives, for at vi sammen kan skabe resultater
Vi står for
Det er mennesker, der skaber virksomhedens resultater. Skal virksomheden lykkes i det lange løb, skal det enkelte menneske kunne handle med integritet og fleksibilitet. Vores måde at hjælpe virksomheder med at lykkes bygger derfor på en grundlæggende respekt for mennesker. Vi tror på, at det gør den største forskel i det lange løb.
Virksomheder flytter sig og udvikler sig, når mennesker gør det. Vi tror ikke på, at man kan tvinge andre mennesker til at bevæge sig. Vi tror til gengæld på, at man gennem samtaler kan skabe nye forståelser og gøre det attraktivt og muligt for den enkelte at bevæge sig. Fra vores synspunkt handler det derfor om at skabe mange individuelle bevægelser, hvis man vil udvikle sin virksomhed.
Vi tror på, at individuelle og fælles fortællinger om os selv og verden er det, der binder os sammen som mennesker og skaber sammenhæng og fælles identitet i virksomheder. Derfor mener vi, at forskellige typer samtaler i virksomheder er det centrale omdrejningspunkt for at skabe forandring og udvikling.
Det er vigtigt for os , at vores kunder kan noget andet, når vi forlader dem, end de kunne, da vi mødte dem. Derfor serverer vi ikke ekspertløsninger, som forsvinder sammen med os. Vi designer vores opgaver og processer, så vores kunder bliver mere reflekterede eller kompetente til at håndtere de udfordringer, de står overfor. Vi arbejder gerne tæt sammen med konsulenter eller andre hos kunderne.
Skal vi tale sammen?
Vi vil altid gerne høre om, hvad der optager jer. Kontakt os for en uforpligtende snak eller et møde.